Vil du arbejde med skovfrø og genetik i smukke omgivelser hos Naturstyrelsen Nordsjælland?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du både praktisk og administrativ erfaring med produktion og forædling af skovfrø? Har du lyst til at arbejde fysisk ude i skovbevoksningerne og inde på kontoret med laboratorieopgaver, styring og dokumentation? Så har vi måske jobbet til dig. Vi søger en ny kollega i Naturstyrelsen Nordsjælland til Team Skovfrø & Genetik.

Naturstyrelsen Nordsjælland
Naturstyrelsen Nordsjælland forvalter statens skov- og naturområder i Nordsjælland – i alt ca. 25.000 ha. Forvaltningen har særligt fokus på natur og friluftsliv i en tæt befolket del af Danmark. Foruden arealdriften har vi ansvar for lokale naturprojekter (fx skovrejsning og klima-lavbund), ligesom vi indgår i forskellige partnerskaber, hvor vi sætter vores arealer i spil. Som noget særligt arbejder vi også med produktion og forædling af skovfrø (træer og buske).

Naturstyrelsen Nordsjælland beskæftiger ca. 45 medarbejdere, heraf ca. 25 på enhedskontoret i Gribskov, nord for Nødebo. Team Skovfrø & Genetik har dog primært arbejdsplads på Planteavlsstationen i Humlebæk.

Kerneopgaver
Team Skovfrø og Genetik har en opgaveportefølje bestående af:

  • Frøforsyning.
  • Planteforsyning.
  • Forædling og fremavl, herunder et projekt med Københavns Universitet (IGN) om klimarobuste træer.
  • Genbevaring.
  • Plant for Vildtet, herunder administration af en tilskudsordning.
  • Information om brug af velegnet plantemateriale, herunder hjemmesiden Plantevalg.dk.
Teamets opgaver er landsdækkende, og der er samarbejdsflader til andre enheder i Naturstyrelsen, til Københavns Universitet, virksomheder, planteskoler mv.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og solidt kendskab til fagområdet, f.eks. med baggrund som skov- og landskabsingeniør, kandidat i skovbrug eller lignende uddannelse.

Endvidere ser vi gerne, at du:

  • Har praktisk kendskab til arbejde med frø og planter.
  • Kan betjene en traktor/ATV og småmaskiner som kratrydder og motorsav.
  • Har udpræget ordenssans og kvalitetsbevidsthed samt en vilje og lyst til at arbejde med effektivisering af processer og dokumentation.
  • Har gode samarbejdsevner og organisationstalent, herunder som baggrund for at kunne styre udførelse af opgaver gennem kolleger, entreprenører mv.
  • Er en god kollega og holdspiller, der trives med at arbejde i et lille engageret team, med tæt dialog, sparring og videndeling, men også en kollega, der naturligt ser sig som en del af den samlede enhed.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling på en stor velfungerende enhed med engagerede og fagligt dygtige kolleger.

Som arbejdsplads tager vi aktivt ansvar for styrelsens mål og strategier. Vi løser vores opgaver effektivt og til tiden. Vi har en flad struktur med kort vej mellem chef og medarbejdere. Stemningen er uhøjtidelig. Omgangstonen er direkte og præget af både humor og respekt. Arbejdsmiljøet er godt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet vil være Naturstyrelsen Nordsjælland, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted.

Det er et krav, at du som minimum har B-kørekort til bil og gerne trailerkørekort.

Der er tale om en midlertidig fuldtidsstilling i to år. Tiltrædelse sker pr. 1. oktober 2024 og gerne tidligere efter aftale.

Flere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Søren Oldenburg, mobil +45 22 89 40 25 eller chefkonsulent Gunnar Friis Proschowsky, mobil +45 40 46 32 54.

Du kan læse mere om at være medarbejder i Naturstyrelsen på https://naturstyrelsen.dk/om-os/job-og-uddannelse/.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
22. august 2024.

Samtaler afholdes fredag 26. august 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, Nordsjælland, Gillelejevej , 3230 Græsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094247

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet