Uddannet pædagog søges til hyggelige og oplevelsesrige ture med en ung mand med specielle behov

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet pædagog, og søger du lidt ekstra timer? Vil du hjælpe en ung mand med at komme ud og få nogle gode og sjove oplevelser? SÅ er du måske den, vi søger!

Om opgaven

Stillingen er hos en sød ung mand på 21 år, der har Downs syndrom og epilepsi. Han har ikke verbalt sprog, men kommunikerer via en talemaskine og med kropssprog, lyde og tegn. Han er meget glad for at komme ud på tur og få nogle gode oplevelser. Når han er på tur, bruger han en manuel kørestol. 

 Opgaven er følge manden ud på ture til fx svømmehallen, gå- eller cykelture, ud at spise, shoppe eller i forlystelsesparker.  Undervejs hjælper du manden med praktiske gøremål og personlig pleje.

Om dig 

Du er uddannet pædagog, og du har erfaring fra specialområdet og kendskab til epilepsi. 

Du er god til at danne trygge relationer og trives godt med at arbejde 1:1 med en borger. 

I forbindelse med en ansættelse, skal du gennemføre e-learning kurser i ergonomi og forflytning, medicinhåndtering og epilepsi. 

Arbejdstid

Stillingen er på 8 timer om måneden. Dage og tidspunkter aftales med borgeren. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109937

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet