BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er frihed i dit arbejdsliv vigtigt for dig? Vil du være en del af godt arbejdsmiljø, hvor der er let til grin? Har du lyst til at være en del af Habitus, hvor vi arbejder dedikeret på at yde høj faglig omsorg til vores borgere? Så er du måske vores nye kollega
Dit arbejde handler om at skabe livskvalitet
Vi søger lige nu dygtige og engagerede tilkaldevikarer til vores botilbud for borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Som tilkaldevikar hos os, bliver du grundigt introduceret til en enkelt eller flere borgere, så du bliver rustet til at varetage indmøder hos den enkelte borger, hvor der typisk vil være 1:1-normering eller 2:1-nomering. Den tætte normering giver dig mulighed for at engagere dig i dit arbejde og fordybe dig i den pædagogiske praksis. Selvom du primært arbejder selvstændigt på dine indmøder, har du et tæt samarbejde med det faste team omkring borgeren, samt med resten af huset i den daglige sparring.
Målet med vores arbejde er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores beboere, samtidig med at vi har fokus på relationel tilknytning.
I den daglige indsats kan der opstå situationer, som kan resultere i frustration, hvor der er behov for, at du formår at udstråle ro gennem et roligt kropssprog.
Vi er en arbejdsplads, hvor:
- Du som tilkaldevikar får et stort ansvar og bliver en vigtig del af huset
- Vi arbejder efter faste dagsstrukturer, men alligevel ikke har to dage der er ens
- Der er en nærværende ledelse, som er en god sparringpartner for dig i det daglige
- Vi er stolte af vores høje arbejdsglæde og gode kollegiale fællesskab
- Du får engagerede og professionelle kollegaer, som brænder for at hjælpe borgere med udviklingsforstyrrelser
- Vi har lange indmøder, som giver dig få arbejdsdage og meget fleksibilitet i dit privatliv
- Vores tilkaldevikarer ofte ender i faste stillinger, når det helt rette match dukker op
Vi har fokus på, at alle føler sig set og hørt, og vi er bevidste om, at når medarbejderne trives, så har det en positiv afsmitning på borgerne.
Det er en fordel, at du:
- Har pædagogisk eller sundhedsfaglig erfaring – du er f.eks. studerende på en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse eller har erhvervserfaring fra tidligere
- Er fleksibel og nogle dage har mulighed for at komme med kort varsel
- Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
- Har et roligt kropssprog, også i forbindelse med problemskabende adfærd hos din eller dine kollegaers borgere
- Er reflekterende over egen og kollegaers praksis og kan give konstruktiv feedback
- Bidrager til et godt kollegialt fællesskab – både socialt og fagligt
- Har kørekort B
Information og ansøgning
Du vil blive grundigt introduceret til borgeren og opgaverne, så du er godt klædt på til arbejdet.
Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt, og der indkaldes derfor til samtaler løbende. Opslaget vil blive fjernet, når vi har fundet de rette kollegaer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Lotte Dahl, på tlf. 25250180.
Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ønsker du at vide mere om HabitusHuset Ny Mårumvej ApS og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Hjem - Habitushuset Ny Mårumvej
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2efa9332)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ny Mårumvej, Ny Mårumvej, 3230 Græsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051795