Nyt fra Græsted i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Græsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Førte køretøj uden førerret, Værløse

En 50-årig mand fra Slangerup blev torsdag d. 27 kl. 12.15 stoppet på Hillerødmotorvejen ved Værløse, hvor det viste sig, at han ikke havde førerret til køretøjet. 

 

Mindre harmonikasammenstød, Ålsgårde

Torsdag kl. 15.02 påkørte en 48-årig kvinde fra Hornbæk en forankørende bil på Nordre Strandvej, der herefter blev presset op i tredje bil. Ingen meldinger om personskade. 

 

Butikstyveri, Frederikssund

To mænd på 55 og 45 med udenlandsk statsborgerskab blev torsdag kl. 15.05 taget for butikstyveri i Kvickly på Nygade, hvor de havde stjålet varme retter og en skoletaske. 

 

Butikstyveri, Kgs. Lyngby

En 15-årig pige fra Sakskøbing blev torsdag kl. 15.46 taget i at stjæle en Brow Gel i Magasin på Lyngby Hovedgade. Samtidigt blev en 16-årige pige fra Ballerup også taget i at stjæle parfumer fra butikken. Pigernes værger og de sociale myndigheder bliver underrettet. 

 

Butikstyveri, Farum

En ukendt gerningsmand stjal torsdag kl. 14.55 en energidrik fra Q8 på Frederiksborgvej i Farum. 

 

Stjal bil, Hellerup

En 27-årig mand fra Græsted stjal mellem tirsdag kl. 14.47 og onsdag kl. 10.00 en bil fra en adresse på Dyssegårdsvej, hvor han var i gang med at udføre arbejde på forurettedes hus. Køretøjets GPS-system ledte dog ejeren og politiet på rette spor, hvorfor den 27-årige mand torsdag aften blev sigtet og anholdt for forholdet. Det viste sig, at manden også havde et kørselsforbud, hvorfor han også blev sigtet for at bryde dette. 

 

Færdselsuheld, Charlottenlund

En 49-årig mand fra Charlottenlund ramte torsdag kl. 19.04 et parkeret køretøj på Gyldenlundsvej, hvilket resulterede i, at hans bil rullede om på taget. Manden blev kørt til hospitalet for at blive tilset. 

 

Beruset chauffør påkørte lygtepæl, Helsinge

 En 52-årig mand fra Frederiksværk påkørte torsdag kl. 19.54 en lygtepæl på Skovgårdsvej i Helsinge, hvorefter han flygtede fra stedet til fods. En patrulje fik kort efter fat i manden, der viste sig at være påvirket af alkohol. Manden blev sigtet og anholdt for spirituskørsel, hvorefter han blev kørt til lægen for at få udtaget en blodprøve, så en præcis promille kan fastlægges. 

 

Fik kastet sten gennem vindue, Snekkersten

Torsdag kl. 22.10 blev der kastet en sten ind gennem et vindue på en adresse på Storsejlet i Snekkersten. Gerningsmændene beskrives som: A: mand, 16-20 år gammel, 180 cm, almindelig af bygning, brun i huden og iført blåt joggingtøj med hvid skrift på ryggen. 
Og B: mand, 16-20 år, 180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden og iført sort joggingsæt. 
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi