Nyt fra Græsted i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Græsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Væltede træer og grene, Kgs. Lyngby, Helsinge, Frederikssund og Kokkedal

Anmeldelse kl 07.19 om, at et træ var væltet ned over to køretøjer, som har holdt parkeret på parkeringspladsen ud for Lundtofteparken. Ingen melding om personskade.  
Anmeldelse kl. 16.37 om, at der var væltet et træ eller noget af et træ på kørebanen lige efter Høbjergvej i Helsinge. Falck underrettet. Senere kl. 17.24 anmeldelse af, at der var et stort udgået gran- eller nåletræ der var væltet ud over cykel/gangstien på Bonderupvej mellem svømmehal og genbrugsstationen i Frederikssund. Sag videregivet til Falck. Kl. 19.03 anmeldelse af væltet træ ud over autoværnet og nødsporet cirka 300 meter inden Kokkedal afkørslen på Helsingørmotorvejen. Vejdirektoratet underrettet. 

Butikstyveri, Græsted

Anmeldelse kl. 7.49 af butikstyveri mod Rema1000 på Østvej. En person havde taget varer ned fra hylder og lagt i sin kurv, men nogle af varene blev også lagt ned i tasken. Personen betalte for varerne i kurven, men undlod at betale for varerne i tasken. Tasken indeholdt blandt andet laksefilet og is.

Brand i køkkenet, Holte

Anmeldelse kl. 10.30 om brand i køkkenet på Rude Vang. Branden var opstået under madlavning på komfur uden opsyn. Patrulje og Brand til stedet. Kraftig røg og flammer ud ad vinduet. Brand iværksatte slukning, og kl. 10.53 var branden slukket. 

Bedrageri, Helsinge

Anmeldelse kl. 11.02 om bedrageri, som var sket mandag mellem kl. 17.00 og 18.00. En 71-årig kvinde var blevet kontaktet af en “Mie Jensen” fra ukendt nummer, som oplyste at hun ringede fra Nordea angående nogle store hævninger på den 71-åriges konto. Under samtalen blev den 71-årige vejledt om at ligge sit dankort i en konvolut med pinkoden skrevet udenpå, hvorefter “Adam” ville hente det. ”Adam” kom under samtalen, og hentede kortet i konvolutten, og forlod stedet igen. Senere i samtalen blev den 71-årige vejledt af ”Mie” om at ligge nogle smykker i en kuvert og afvente, at “Adam” kom igen. Den 71-årige lagde to armbånd og en halskæde i en konvolut, som “Adam” kom og hentede kort efter. Den 71-årige ringede tirsdag til sin bank, og fik oplyst, at der var blevet hævet et stort beløb fra hendes konto.

”Adam” beskrives som: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk med accent, Iført: sort tøj.

Færdselsuheld, Værløse

Kl. 15.40 kørte en 32-årig mand mod øst ad Jonstrupvangvej, og trak af uforklarlige årsager over i modkørende vognbane, hvor han frontalt påkørte en 41-årig kvinde som kørte mod vest ad Jonstrupvangvej, hvorefter den 41-årige kvinde blev påkørt bagfra af en tredje bil. Den 41-årige kvinde endte i grøften på køretøjets højre side som følge af uheldet. Politi, Ambulance og Brand til stedet. Flere parter kørt til tjek på nærmeste hospital. Ingen melding om personskade. Kl. 16.52 er køretøjerne fjernet fra stedet, så vejen er farbar, og vejen kan genåbnes. 

 

Færdselsuheld, Gentofte

En lastbil kørte kl. 15.42 med 80 km/t ad motorring 3 i vestgående retning. Lasbilen foretog et vognbaneskifte, hvorved der skete sammenstød med en personbil, som kørte samme retning med ca. 60 km/t og ligeledes foretog vognbaneskift. Den 29-årige kvindelige bilist blev kørt til tjek på nærmeste hospital. Ingen melding om personskade.

Snarrådig 79-årig undgik bedrageri, Hundested

En 79-årig kvinde blev tirsdag mellem kl. 15.20 og 15.40 kontaktet telefonisk af en mand, som udgav sig for at være fra Danske Bank. Manden sagde, at den 79-åriges kort var i gang med at blive misbrugt, og at hendes kort skulle afhentes. Under samtalen bankede det på døren, hvor der stod en mand iført mundbind. Manden ved døren sagde, at han skulle afhente kortet. Den 79-årige troede ikke på manden, hvorfor hun smækkede døren i og afsluttede opkaldet.

 

Færdsels-solouheld, Gentofte

En 36-årig mand kørte kl. 22.55 galt, idet han ramte et ukendt objekt på
vejen. Den 36-årige kørte med ca. 60 km/t i nordgående retning på Lyngby Omfartsvej, ramte autoværnet, og snurrede en halv
omgang rundt. Politi og Brand til stedet. Køretøjet skubbet ind i nødsporet. Ingen melding om personskade. 

 

Sigtet for narko, Helsingør

En 21-årig mand blev kl. 01.00 sigtet for besiddelse af en joint på Færgevej. 



Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi