Græsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Værktøj stjålet fra varebil, Slangerup
Fra en varebil, som holdt på Agervej er der mellem søndag eftermiddag og mandag morgen klokken 07.00 stjålet diverse værktøj, herunder skruemaskiner, en sømpistol, en vinkelsliber og en stiksav. Tyven har banket hul til låsen på bilens ene dør for at få adgang til bilen.Kørte ind i skilt, Nivå
En 81-årig mand fra Nivå måtte en tur til tjek på hospitalet efter han ramte et skilt, da han kom kørende af Gammel Strandvej. Manden ville køre ind til side, da solen blændede ham og kom til at ramme skiltet, der væltede ned på bilen.Sadler stjålet, Lynge
Fra et stutteri på Kærhøjgårdsvej er der mellem søndag klokken 17.00 og mandag formiddag klokken 09.45 stjålet flere springsadler. Tyveriet blev anmeldt mandag formiddag klokken 10.43.Fem personer måtte til tjek efter brand, Gørløse
Fem personer måtte mandag en tur på hospitalet til tjek for røgforgiftning efter en brand på Engvej. Branden opstod, da nogle gnister fra et svejseapparat fik fat i nogle spåner, som lå i nærheden af, hvor svejseapparatet blev brugt. Brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol, og det skal nu vurderes, om manden, der benyttede svejseapparatet, skal sigtes for overtrædelse af Beredskabsloven.El-værktøj stjålet fra bil, Ølsted
Mellem fredag eftermiddag og mandag morgen klokken 06.25 er der stjålet diverse el-værktøj fra en varebil, som holdt på Bavnager. Tyven har boret et hul under en af bildørenes lås for at skaffe sig adgang til bilen.Lygter stjålet fra bil, Klampenborg
Et lygteparti er klokken 02.20 natten til mandag blevet stjålet fra en Porsche, som stod på Schimmelmannsvej. Tyveriet blev anmeldt mandag formiddag klokken 11.07.Kvinde ramt af bil ved alvorlig ulykke, Ølstykke
En 55-årig kvinde fra Ølstykke blev mandag eftermiddag kørt til hospitalet i kritisk tilstand, efter hun klokken 12.19 var blevet ramt af en bil i krydset Ny Toftegårdsvej/Østersvej. Kvinden var til fods, da hun blev ramt af en 42-årig mandlig bilist fra Ølstykke, som svingede til venstre i krydset. Nordsjællands Politi kan ikke oplyse yderligere om kvindens tilstand.Kørte uden kørekort, Kgs. Lyngby
Mandag eftermiddag klokken 12.20 blev en 40-årig mand standset, da han kom kørende ad Lundtoftegårdsvej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde erhvervet kørekort.Beboer tilbageholdt indbrudstyv, Gentofte
En beboer på Høeghmindevej var hurtig og handlekraftig, da en mand mandag klokken 12.33 forsøgte at bryde ind i hans hus. Manden knuste en rude i boligen, men løb fra stedet, da beboeren råbte ham an. Beboeren løb efter manden og det lykkedes at tilbageholde manden indtil en patrulje kom til stedet og anholdt den 39-årige. Han blev herefter taget med til afhøring på politigården.Mand tilbød slik til piger, Frederiksværk
Klokken 13.45 blev det anmeldt, at en mand skulle have tilbudt slik til to ni-årige piger i området ved Frederiksværk Skole og Skolevej i skolens spisefrikvarter. Da pigerne afslog tilbuddet, tog manden ifølge anmeldelsen fat i den ene pige, men med hjælp fra hendes klassekammerat fik pigen vristet sig fri, og de to løb herefter hen til en lærer og fortalte, hvad der var sket.Der skal lyde stor ros til de to piger dels for ikke at tage imod noget fra en fremmed, dels for at hjælpe hinanden og hurtigt fortælle en voksen om episoden. Det var det helt rigtige at gøre.
Nordsjællands Politi vil gerne i kontakt med manden for at klarlægge hensigten med hans opførsel. Manden beskrives som dansk af udseende, lys i huden, 30-40 år, ca. 175 cm høj, almindelig af bygning med lidt skæg. Han var iført en sort hættetrøje og mørkt tøj i øvrigt.
Urinerede på gaden, Helsingør
Mandag eftermiddag klokken 14.33 stod en 62-årig mand fra Hornbæk og urinerede foran Helsingør Station. Det så en forbipasserende patrulje og sigtede manden for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen.Drenge vakte mistanke, Hellerup
To drenge i alderen 10-14 år vakte mandag eftermiddag klokken 14.41 mistanke, da de gik ad Sigridsvej og kiggede ind i indkørsler og haver. En patrulje kørte til stedet, men drengene var ikke at finde i området.Rat stjålet fra bil, Klampenborg
Mellem søndag aften og mandag eftermiddag klokken 15.30 er der stjålet et rat fra en Porsche, som holdt på Zicavej.Tyveri fra varebil, Slangerup
Klokken 16.13 blev det anmeldt, at der imellem søndag klokken 12.00 og mandag klokken 06.00 var blevet stjålet værktøj fra en varebil, der havde holdt parkeret på Agervej.Butikstyveri, Kgs. Lyngby
Klokken 17.39 blev det anmeldt, at en person havde forsøgt at stjæle en jakke fra Sportmaster. Da butikstyven var både udenlandsk statsborger og under 18 år gammel, blev en patrulje sendt til stedet, hvor en 16-årig ung mand blev sigtet for forholdet, ligesom de relevante voksne samt de relevante myndigheder blev orienteret om butikstyveriet.Butikstyveri, Helsingør
Klokken 17.59 blev det anmeldt fra personalet i Fakta ved stationen, at to personer havde forsøgt at stjæle bagværk fra bake-off-skabet samt tre halve liter cola. De to forsøgte at skjule varerne i to medbragte kufferter, men personalet havde dog opdaget deres forehavende. Da de to personer var udenlandske statsborgere, blev en patrulje sendt til butikken, hvor to mænd på henholdsvis 31 og 35 år blev sigtet for butikstyveriet.Det viste sig, at de medbragte kufferter var blevet stjålet kort forinden i Kvickly på Stjernegade, og de to mænd blev derfor også sigtet for disse tyverier.