BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du er med til at præge udviklingen og fagligheden på botilbuddet Kirkeleddet 6 i Græsted?
Motiveres du af nærvær og gode oplevelser? Har du godt kendskab til autismespektrum forstyrrelser og brænder for at skabe udvikling og trivsel for beboerne? Og være en del af et hus med vægt hjemlighed og et stærkt fællesskab? Så læs videre!
Vi tror på dig
Fællesskabet er afgørende, når vi skal være der for andre mennesker, som har brug for vores støtte. Hos os bliver du mødt af kollegaer og en ledelse, som tror på dig, din faglighed og din dømmekraft. Vi er et botilbud, hvor vi gør os umage for at skabe en aktiv hverdag med mening, og hvor livet leves – hele livet.
Hver morgen begynder en ny dag. Det betyder nye muligheder og en ny tid. Tiden er vigtig, fordi det er den, som vi alle arbejder med at udfylde med godt samvær, tryghed, individuelle muligheder, praktisk assistance og gode oplevelser.
Intet menneske går igennem livet uden at få brug for hjælp og støtte på et tidspunkt. At arbejde på Kirkeleddet 6 indebærer mange muligheder, et stort ansvar og ikke mindst en glæde over at se mennesker trives og være trygge.
Derfor tror vi også på, at din høje faglighed skinner igennem ved alt, hvad du foretager dig. Som person er du observant og opsnapper straks, hvis der sker ændringer i beboernes mentale eller fysiske helbred – så du kan give dem præcis den støtte, de har behov for.
Derfor er det vigtigt, at du:
- Er uddannet socialpædagog eller har anden relevant uddannelse/erfaring
- Har en anerkendende tilgang til det tætte samarbejde med beboerne, pårørende og kollegaer
- Har erfaring med pædagogiske indsatsplaner og statusbeskrivelser.
- Har mod på at tænke kreativt og selvstændigt
- Kan iværksætte pædagogiske tiltag og aktivitet
- Har viden og erfaring indenfor ASF- området
Det faglige
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og visuel struktureret pædagogik, hvor målet er at støtte borgerne i udvikling af deres sociale og kognitive færdigheder. Vi anerkender og respekterer hinandens faglighed, viden og kompetencer - vi værdsætter alle et trygt og godt arbejdsmiljø, og sammen løfter vi i flok.
Medarbejdergruppen arbejder i teams, hvor der god mulighed for sparring med kollegaer. Ansøgere med kørekort foretrækkes, da beboerne har brug for kørsel til aktiviteter, behandling o.l.
Målgruppen
Målgruppen er voksne med Autisme-Spektrum forstyrrelser samt andre udviklingsforstyrrelser. Beboerne har behov for trygge og individuelt strukturerede rammer for at kunne overskue hverdagen. Beboerne har selvstændige lejligheder med adgang til fællesarealer og opholdsrum, hvilket giver den enkelte mulighed for at udfolde både individuelle aktiviteter og aktiviteter i samvær med de øvrige beboere
Det praktiske
Arbejdstiden er fordelt på hverdage samt hver anden weekend i både dag – og aftentimerne. Arbejdsstedet er Kirkeleddet 6, 3230 Græsted. Du har mulighed for indflydelse på din arbejdsplan.
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejderfordelsprogram via Visma LogBuy og overenskomst med SL og FOA.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal søge stillingen, så kontakt afdelingsleder Benedikte Lavik på 5384 5635
Stillingen ønskes besat d. 1/6 eller før, hvis det er muligt
Vi screener og ansætter løbende
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8ff77fb1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Altiden - Socialområdet, Lautrupvang, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032065