DUOS A/S: Pædagog søges til ung pige, der elsker sjov og kreative aktiviteter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet pædagog, og søger du lidt ekstra timer? Er du stærk i dit relations-arbejde og vil du gøre en forskel for en 16- årig pige?  Så læs med her. 

Om opgaven

Stillingen er hos en pige på 16 år, der bor med sin plejefamilie i Græsted. Pigen har infantil autisme og er ikke alderssvarende i sin udvikling. Hun har verbalt sprog, men bruger det primært i hjemmet, og kun når hun er meget tryg i en relation. Hun har sparsomme sociale relationer, og vi søger derfor dig, der vil lave hyggelige og sjove aktiviteter med pigen. 

Hun er en glad pige, der elsker sjov og ballade, og at der sker noget. 

Opgaven er at lave aktiviteter med pigen både ude og hjemme. Hjemme kan det fx være at tegne, lave kreative aktiviteter bage, spille spil, computer, ordne negle mm. Hun er også meget glad for at komme ud af hjemmet fx i biografen, på cafe, i svømmehallen eller ud og shoppe. I starten vil fokus være på at opbygge relationen, og det kan være, at man de første gange mødes med pigen på Facetime. Det er vigtigt, at man er god til at aflæse pigen, så man kan hjælpe hende med at melde fra til en aktivitet eller få en pause, når noget er for svært, eller hvis hun er udtrættet.

Der er personlig pleje i stillingen, da pigen bruger ble og skal guides og hjælpes i forbindelse med ble skifte. 

Vær opmærksom på, at der både er hunde og katte i hjemmet. 

Om dig

Du er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med børn eller unge med særlige behov. Du er god til at tage initiativ til - og planlægge aktiviteter. 

Du må meget gerne have nogle af de samme interesser som pigen, og så er det væsentligt, at du kan se dig selv i stillingen for en længere periode, da det tager tid at opbygge en tillidsfuld og tryg relation til pigen. 

Vagter og arbejdstid

Stillingen er på 12 timer om måneden. En vagt vil typisk være af 2 timers varighed, men kan være længere, hvis man skal på tur. 

Familien er fleksibel med arbejdstiden, men den kan fx være:

Hverdage efter kl. 14.20

Fredag efter kl. 12.20

Man aftaler de konkrete vagter med familien.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/139073

Via e-mail: tae@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907638

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet