Græsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tyveri, Charlottenlund
Klokken 07.07 blev det anmeldt fra en bolig beliggende på en sidevej mellem Jægersborg Allé og Ordrupvej, at der imellem søndag klokken 20.00 og mandag klokken 00.37 var blevet stjålet en PH-lampe, der havde stået ude i boligens have.Klokken 08.44 blev det også anmeldt fra en bolig på Mosehøjvej, at der var blevet stjålet en udendørs PH-lampe. Tyveriet var her sket imellem søndag klokken 17.00 og mandag klokken 08.30.
Tyveri fra varebil, Kgs. Lyngby
Klokken 07.36 blev det anmeldt, at der imellem fredag klokken 15.00 og mandag klokken 07.00 var blevet stjålet elværktøj fra en varebil, der havde holdt parkeret på Lundtoftegårdsvej.En lignende anmeldelse fra Kgs. Lyngby indløb klokken 08.21. Her havde en varebil holdt parkeret på Toftebæksvej imellem søndag klokken 15.00 og mandag klokken 07.00, og også herfra var der blevet stjålet elværktøj fra varebilen. Tyvene var kommet ind i varebilen ved at klippe et hul i passagersidedøren.
Igen klokken 08.46 indløb der en anmeldelse om tyveri fra varebil fra Kgs. Lyngby. Varebilen havde holdt på Lyngby Hovedgade imellem søndag klokken 12.00 og mandag klokken 06.30, hvor en eller flere ukendte gerningspersoner havde lavet et hul i metallet i varebilens bagdør, hvorefter der var blevet stjålet elværktøj fra varebilen.
Også klokken 12.14 blev der anmeldt tyveri af elværktøj fra varebil sket i Kgs. Lyngby. Her var det sket imellem fredag klokken 14.00 og mandag klokken 08.30. Varebilen havde holdt parkeret på Klampenborgvej.
Indbrud i forretning, Hillerød
Klokken 09.43 blev det anmeldt, at der imellem fredag klokken 17.00 og mandag klokken 09.30 havde været indbrud i et lager ved Gallerierne, hvorfra der var blevet stjålet en hel del børnetøj.Indbrud, Frederikssund
Klokken 10.11 blev det anmeldt, at der imellem lørdag klokken 21.00 og mandag klokken 09.00 havde været indbrud i et træskur tilhørende Scania på Holmensvej, hvorfra der var blevet stjålet dæk og fælge.Indbrud i forretning, Fredensborg
Klokken 10.14 blev det anmeldt fra en skønhedsklinik, at der imellem fredag klokken 17.00 og mandag klokken 10.00 havde været indbrud i klinikken, hvorfra der var blevet stjålet en del elektronik samt maskiner, som skønhedsklinikken skulle bruge til at foretage behandlinger.Kørsel uden førerret, Hillerød
Klokken 10.50 blev en 54-årig mandlig varevognsfører fra Mørkøv standset og kontrolleret på Hillerødmotorvejens forlængelse ud for Høbjergvej. Her viste det sig, at han sad bag rattet, selvom han ikke besad retten til at føre bil, og han blev derfor sigtet for at have sat sig bag rattet alligevel.Færdselsuheld, Espergærde
Klokken 10.54 blev det anmeldt, at der netop var sket et mindre færdselsuheld på Nørremarken ved udkørslen fra Espergærdecentrets p-plads. Her kørte en 85-årig mandlig bilist ud fra p-pladsen ved lav hastighed, og i den forbindelse påkørte han en bil kørende i vestlig retning på Nørremarken ført af en 77-årig kvinde fra Humlebæk.En patrulje blev sendt til stedet, hvor den mandlige bilist blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt. Der skete ingen personskade ved uheldet og kun mindre materiel skade.
Færdselsuheld, Dyssegård
Klokken 11.35 blev det anmeldt, at der kort forinden var sket et færdselsuheld, idet to personbiler var kørt sammen på Sønderengen i krydset ved Dyssegårdsvej. Den ene bil ført af en 54-årig mand fra Søborg kørte ad Dyssegårdsvej i østlig retning, mens den anden bil ført af en 50-årig mand fra Gentofte kørte ad Sønderengen i sydlig retning. I den forbindelse overholdt den 50-årige ikke sin ubetingede vigepligt i krydset, hvorved der skete sammenstød imellem de to biler med materiel skade til følge. Der skete umiddelbart ingen personskade ved sammenstødet. Den 50-årige blev efterfølgende sigtet efter færdselslovens bestemmelser.Ulovlig knallert, Skibby
Klokken 12.00 blev en 15-årig mandlig knallertfører standset på Hovedgaden ud for Netto, hvor hans knallert blev kontrolleret. Her blev den målt på rullefelt til at kunne køre hurtigere end det tilladte, hvorfor han blev sigtet for dette.Affyring af fyrværkeri, Hillerød
Klokken 15.20 blev det anmeldt, at nogle personer affyrede fyrværkeri nær Isterødvejen/Herredsvejen, og noget af det var tæt på at ramme de forbipasserende biler. En patrulje blev sendt til stedet, men det lykkedes ikke at finde nogen personer, der kunne sættes i forbindelse med fyrværkeriet.Vold og hærværk, Snekkersten
Klokken 15.32 blev det anmeldt, at en mand havde indfundet sig i Lokalbanens tog i retning mod Hillerød, hvor han af ukendte årsager havde taget en nødhammer og knust en rude ind til førerhuset samt to sideruder. Derudover havde han forsøgt at stjæle en kvindens taske, og da dette mislykkedes, slog han kvinden en gang i ansigtet med hendes taske.En patrulje blev sendt til Snekkersten Station, hvor en 37-årig mand fra Ikast blev anholdt og sigtet for forholdene.
Tyveri fra personbil, Klampenborg
Klokken 15.55 blev det anmeldt, at der imellem klokken 15.50 og 15.55 var blevet stjålet en håndtaske med indhold og en computertaske med indhold fra en personbil, der havde holdt parkeret ud for skovbørnehaven på Klampenborgvej. Tyven var kommet ind i bilens kabine ved at knuse bagruden med et ukendt redskab.Sigtet for spirituskørsel, Ølsted
En 61-årig mand fra Kalundborg blev mandag eftermiddag omkring klokken 16.30 sigtet for spirituskørsel. Det var en borger, som opdagede, at manden kørte temmelig slingrende ad Hovedgaden, og da manden standsede, sørgede borgeren for at tilbageholde ham og kontakte politiet. Da patruljen kom til stedet viste en alkometertest, at mandens promille var over den tilladte. Han blev taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille til brug for den videre sagsbehandling.Taget for trøje-tyveri, Kgs. Lyngby
Mandag eftermiddag klokken 17.24 blev en 26-årig mand fra København taget for tyveri i forretningen Ginsborg i Lyngby Storcenter, hvor han havde taget en trøje og forladt butikken uden at betale.Lamper stjålet, Gilleleje
To udendørs lamper er mellem søndag aften og mandag middag blevet stjålet fra en ejendom på Skolelodden. Tyveriet blev anmeldt mandag eftermiddag klokken 17.41.Beboere evakueret, Værløse
Beboerne i en opgang på Kirke Værløsevej måtte mandag eftermiddag forlade deres hjem, da der klokken 17.46 var kommet en anmeldelse om en mulig brand i en af lejlighederne. Brandvæsenet undersøgte den pågældende lejlighed grundigt uden at finde hverken røg eller ild, hvorefter beboerne kunne gå tilbage til deres lejligheder igen.Ild i frituregryde, Helsingør
En forladt frituregryde brød mandag aften i brand i en lejlighed på Belvederevej. Brandvæsenet fik slukket ilden, og en 54-årig mand blev sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.Unge skabte uro, Ølstykke
En større gruppe unge skabte mandag aften omkring klokken 20.15 så meget larm og uro ved Fakta på Niels Olsens Vej, at politiet blev tilkaldt. Da en patrulje kom til ankom, løb en stor del af de unge fra stedet i flere retninger. Et par enkelte af de unge var i første omgang blevet tilbage, og fik besked på at tage hjem.Ild i bil, Græsted
Mandag aften klokken 20,27 gik der ild i en bil, som holdt i en carport på Ny Mårumvej. Bilen var kort forinden blevet parkeret på stedet, og da en af husets beboere gik ud til bilen for at hente noget, kom der røg fra motorrummet. Det lykkedes beboerne at skubbe bilen væk fra carporten for at forhindre, at ilden bredte sig til huset.Uro og uorden, Gilleleje
En patrulje kørte mandag aften til Gilleje på baggrund af en anmeldelse klokken 21.40 om, at der blev fyret fyrværkeri af og kørt ræs ved OK-tanken på Bonderupvejen. Da patruljen kom til stedet, havde roen imidlertid sænket sig over området, hvor der hverken var fyrværkeri, ræs eller anden form for uorden.Tog kontakt til indsatte, Helsingør
Tre mænd i alderen 28-29 år fra Rødovre og Valby blev mandag aften sigtet for ulovlig kontakt til indsatte. De tre blev truffet uden for Helsingør Arrest, hvor de talte med nogle indsatte.Tog fat i ung kvinde, Klampenborg
Klokken 21.52 kom en anmeldelse om, at en mand godt halvanden time tidligere havde taget fat i armen på en 17-årig ung kvinde, der stod på Klampenborg Station og ventede på toget. Manden var fulgt efter den unge kvinde på perronen og havde råbt uanstændigheder til hende, hvorefter han tog fat i armen på hende. Det lykkedes den unge kvinde at vriste sig fri og løbe væk fra manden. Han beskrives som afrikansk af udseende, mørk i huden, 30-40 år, 170 cm høj og kraftig af bygning. Han talte dansk med accent, var iklædt en militærfarvet jakke, en sort flad hat, var beruset og havde en øl i hånden.Blev ramt af fyrværkeri, Slangerup
En 15-årig ung mand fra Stenløse blev mandag aften klokken 22.08 ramt af fyrværkeri, da han kom kørende på knallert ad Københavnsvej. Fyrværkeriet ramte den unge mands knallerthjelm, og han skyndte sig derefter fra stedet. Gerningsmanden beskrives som en 20-årig dansk mand, kraftig af bygning med strithår og iklædt blå trøje. Han kørte i en mindre grå peugeot.Blev frarøvet jakke, Hellerup
En 18-årig mand blev kort efter midnat frarøvet sin jakke, da han sammen med en kammerat kom gående ad Carolinevej. Her blev de passet op af tre maskerede personer, som truede den 18-årige til at udlevere sin jakke og telefon. Gerningsmændene beskrives som:A: Mand, dansk af udseende, lys i huden, 18-20 år, 185-190 cm, spinkel af bygning, talte dansk, iklædt sort tøj samt sort maskering og kørte på en mountainbike med elmotor.
B: Mand, dansk af udseende, lys i huden, 18-20 år, 170-175 cm, spinkel af bygning, dansktalende, iklædt mørkeblå jakke samt sort maskering, Medbragte: kørte på en mountainbike med elmotor.
C: Mand, 16-18 år, 160-165 cm, lys i huden, iklædt mørkt tøj og sort maskering, kørte på en mountainbike med elmotor.