Bliv pædagog på Gydehøj og gør en positiv forskel i et tværfagligt team

Profilbillede
dato

Vi søger pædagoger til vores bo-afdeling og vores dagtilbud

Brænder du for at udvikle og bringe egen faglighed i spil og opleve, at din indsats giver mening for andre? Så er Gydehøj din fremtidige arbejdsplads.

Vi søger dig, der gerne vil være en del af et tværfagligt team, kan arbejde selvstændigt og samtidig have et tæt samarbejde med kollegaer.Har du lyst til:

  • At gøre en positiv forskel for mennesker med psykisk og fysik udviklingshæmning?
  • At bidrage med din faglighed og personlighed?
  • At dygtiggøre dig?
  • At være med til at arbejde med kultur-forandring? Vi er lige nu i gang med et fagligt forløb – der skal højne samarbejdet på tværs i organisationen.
Vi tilbyder:
  • En spændende og fagligt udfordrende stilling på et botilbud og dagtilbud i rivende udvikling.
  • Du er del af en virksomhed, hvor vi inden for de givne rammer har stort fokus på medbestemmelse, trivsel og anerkendelse.
  • Et individuelt tilpasset intro- og oplæringsforløb.
  • En synlig ledelse der prioriterer medinddragelse og medindflydelse og som har sin daglige gang på botilbuddet.
  • Et værdisæt, der tager udgangspunkt i, at vi skaber et hjem og ikke en institution.
Du kommer med:
  • Uddannelse som pædagog.
  • Lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde om at søge de bedste løsninger.
  • Mod på at dele faglige perspektiver og erfaringer.
  • Lyst til at lære og at udvikle egen faglighed, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
  • Ansvar ift.at være med til at skabe rammerne for, at vores borgere har de optimale betingelser for at være sig selv.
  • Interesse i at være en drivende del af vores organisation og udvikling.
Om stillingen:
På Gydehøj indgår du i løbende faglig udvikling. Du skal derfor også være interesseret i at deltage i uddannelse, kurser, faglig sparring, undervisning, temadage og supervision.

Du bliver en del af et team omkring 4-6 beboere, hvor du indgår du i det daglige pædagogiske arbejde. Der er i stillingen mulighed for faglig sparring samt et tæt samarbejde med øvrigt pædagogisk samt sundhedsfagligt personale.

I stillingen indgår plejeopgaver, sundhedsfaglige opgaver, dokumentation, praktiske opgaver og naturligvis forskelligartede pædagogiske indsatser.
På Gydehøj arbejder vi ud fra Kognitiv Ressource Anerkendende Praksis, ofte benævnt KRAP, som vores fælles, overordnede pædagogiske retningslinje i organisationen.

KRAP på Gydehøj
  • Redskaber og metoder, der sikrer, at vi som personale har de bedste betingelser ift. pædagogiske indsatser.
  • En fælles faglig tilgang, praktisk og teoretisk.
  • En fælles faglig flade for refleksion og kontinuerlig kvalificering af indsatser.
  • At teamet altid tager udgangspunkt i borgerens oplevelse af verden samt borgerens behov, udfordringer og ressourcer.

Dette sikrer, at vi arbejder med borgernes egne mål på Gydehøj, uden at blive fastlås i vores fælles pædagogiske indsatser.

Du kan læse mere om KRAP her Om os
Botilbuddet Gydehøj er et bo- og dagtilbud efter Servicelovens § 108 og § 104, som hører til under Center for Sociale indsatser i Gribskov kommune.

På Gydehøj bor 20 beboere fordelt på 4 teams. Beboerne har meget forskellige, og varige, fysiske/kognitive funktionsnedsættelser og har derfor behov for både pædagogisk og sundhedsfaglig understøttelse.
Dagtilbuddet har tilknyttet 8 borgere.
Vores værdier på Gydehøj
  • Mennesker gør, det bedste de kan
  • Alle skal tilbydes de bedste muligheder for udvikling
  • Alle skal ses og høres
  • Alle skal behandles med respekt og anerkendelse
  • Vi ser muligheder frem for begrænsninger
  • Vi skaber rum for selvbestemmelse i eget liv

Vi arbejder på at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne, og vi tror på at med mangfoldige kompetencer tæt på beboerne, lykkes vi bedre med vores kerneopgave.Det praktiske
Ønsker du noget i stillingsopslaget uddybet kan du kontakte teamleder Anders Jeppesen på telefon 72 49 99 82. Dagtilbudsleder Louise Kragerup på telefon 72 49 99 59.

Bo-afdelingen søger en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdstiden er fordelt i tidsrummet KL 07.00-22.00 med skiftende vagter og arbejde hver anden weekend. Dagtilbuddet søger en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdstiden er i hverdage og i tidsrummet KL 08.00-16.00.
Det forventes at du har kørekort.

Arbejdssted er Gydevej 13, 3230 Græsted.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med afsæt i gældende overenskomst.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest den 1. december 2024.Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at læse din ansøgning og cv som vi skal have modtaget seneste den 8. oktober 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 8. oktober 2024


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1608cde7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gribskov Kommune, Gydevej, 3230 Græsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115048

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet