BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om et ansvarsfuldt og meningsfuldt job, hvor du er med til at præge udviklingen og fagligheden på et nyoprettet botilbud i Græsted?
Vil du være med til at starte et nyt botilbud for 6 beboere? Kan du lide at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team? Brænder du for at skabe udvikling, trivsel og kan du være med til at skabe netværk for beboerne?
Kirkeleddet er et botilbud med 3 afdelinger, hvor vi søger dig til vores nyeste afdeling, der åbner til efteråret. Afdelingen er Kirkeleddet 10-20, som består af 6 rækkehuse, hvor beboerne har hver deres indgang og har adgang til et fælleshus, hvor der er mulighed for fælles spisning og samvær.
Vi tror på dig
Fællesskabet er afgørende, når vi skal være der for andre mennesker, som har brug for vores støtte. Hos os bliver du mødt af kollegaer og en ledelse, som tror på dig, din faglighed og din dømmekraft. Vi gør os umage for at skabe en aktiv hverdag med mening, og hvor livet leves – hele livet.
Hver morgen begynder en ny dag. Det betyder nye muligheder og en ny tid. Tiden er vigtig, fordi det er den, som vi alle arbejder med at udfylde med godt samvær, givende relationer, tryghed, individuelle muligheder, øget selvstændighed og gode oplevelser.
Som person er du udviklingsorientereret og kan gennem tillid og tryghed motivere beboerne i at øge sin selvstændighed og tage del i det omkringliggende samfund.
Derfor er det vigtigt, at du:
- Er uddannet socialpædagog eller har anden relevant uddannelse/erfaring
- Har en anerkendende tilgang til det tætte samarbejde med beboerne, pårørende og kollegaer
- Har erfaring med pædagogiske indsatsplaner og statusbeskrivelser
- Kan iværksætte pædagogiske tiltag og aktivitet
- Har viden og erfaring med at støtte beboerne i at indgå i lokalsamfundet
- Kan arbejde med beboernes ønsker, håb og drømme om et meningsfuldt liv
Det faglige
Vi arbejder ud fra en Recovery understøttende tilgang samt low arousal og visuel struktureret pædagogik. Borgerne støttes i at kunne agere selvstændigt i egne lejligheder samt at kunne indgå i netværk og venskaber i og uden for botilbuddet.
Vi anerkender og respekterer hinandens faglighed, viden og kompetencer - vi værdsætter alle et trygt og godt arbejdsmiljø, og sammen løfter vi i flok.
Ansøgere med kørekort foretrækkes, da beboerne kan have brug for kørsel til aktiviteter, behandling o.l.
Målgruppen
Målgruppen er voksne med lettere psykisk udviklingshæmning og/ eller autisme. Beboerne har behov for bostøtte og hjælp til at kunne udvikle personlige, sociale og praktiske færdigheder, så de kan får en selvstændig, aktiv og værdig hverdag med udgangspunkt i egne ønsker og mål. Beboerne bor i selvstændige lejligheder med adgang til fælleshus, hvilket giver den enkelte mulighed for at være i egen bolig og i selvvalgte aktiviteter i samvær med de øvrige beboere
Det praktiske
Arbejdstiden er fordelt på hverdage samt weekend i både dag – og aftentimerne. Arbejdsstedet er Kirkeleddet 10, 3230 Græsted. Du har mulighed for indflydelse på din arbejdsplan.
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejderfordelsprogram via Visma LogBuy og overenskomst med SL
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal søge stillingen, så kontakt Tilbudsleder, Claus Zangger Hansen på 61952049
Stillingen ønskes besat d. 1. november eller efter aftale.
Send din ansøgning allerede i dag eller senest 20. oktober
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d31ff7ae)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Altiden - Socialområdet, Tuborgvej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915004