BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du fyldt med gode idéer til, hvordan vi kan gøre hverdagen endnu mere indholdsrigt og givende for både beboere og medarbejdere? Er du faglig velfunderet, tydelig kommunikator, god til at samarbejde og kan du skabe følgeskab? Så læs videre!
Sammen er vi stærke!
Botilbuddet Kirkeleddet er et hjem for en gruppe skønne beboere. Vores forskellige afdelinger inviterer til fællesskab, gode oplevelser og nærhed. Vi støtter beboerne i et godt liv med voksenidentitet, hvor de er mest muligt selvhjulpne og har følelsen af selvstændighed, medbestemmelse og evne til at mestre livet på egne betingelser. Med udgangspunkt i vores værdier Respekt, Enkelhed, Kundskab og Ansvar søger vi dig, der ligesom os, vil være med til at gøre verden bedre et menneske ad gangen. Stillingen er for dig, der kan se det spændende i at være en del af et stærkt ledelsesteam, som sammen varetager ansvaret for 2 etablerede afdelinger på Kirkeleddet samt opbygningen af et nyt tilbud. Der er stor mulighed for at understøtte synergien fra enhederne og arbejde tværfagligt.
En anerkendende leder
Det er vigtigt for os, at du har ledelseserfaring, motivation og evnen til at få andre til at lykkes med vores kerneopgave – nemlig at sikre et godt liv for vores beboere. Du er uddannet pædagog eller har anden socialfaglig uddannelse. Du har fokus på borgernes individuelle behov, kan understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis både i handling og skrift. Du har en anerkendende ledelsesstil, der er involverende og retningssættende og som værdisætter inddragelse og dialog på alle niveauer i organisationen Du er tydelig, tilgængelig og har en anerkendende tilgang til den enkelte medarbejder. Du formår gennem dialog, refleksion og praksis at skabe gode resultater sammen med dine medarbejdere. Du indgår i et fagligt stærkt lederteam bestående af tilbudsleder, 2 afdelingsledere og sygeplejefaglig leder.
Målgruppen
Målgruppen på den afdeling, du vil være tilknyttet bor 8 yngre voksne med autismespektrum forstyrrelse og/ eller udviklingshæmning. På den anden afdeling bor 8 voksne med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som følge af medfødt hjerneskade f.eks. mobilitetsnedsættelse. I efteråret skal vi opstarte et nyt tilbud for 6 yngre beboere, der skal støttes i at kunne agere selvstændigt i egne lejligheder.
Opgaverne
Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt, og du vil blive en central sparringspartner for medarbejderne. Typiske opgaver er:
- I samarbejde med tilbudslederen, at have ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse
- Faglig ledelse, herunder støtte og vejledning ved udarbejdelse af indsatsplaner og sikre kontinuerlig opfølgning, samt udvikling af tiltag
- Faglig sparring til personalet ift. den pædagogiske indsats
- At sikre at der bliver arbejdet med at opbygge og fastholde en struktur, der er meningsgivende for den enkelte borger
- Du bliver medansvarlig for at sikre tæt kontakt til samarbejdspartnere
- Du vil og kan motivere medarbejderne i dagligdagen med henblik på at nå fælles mål
- At gå fagligt og borgernært praktisk foran, vise den pædagogiske linje
Hjemlig atmosfære i professionelle rammer
Vi tager udgangspunkt i at botilbuddet er beboernes hjem og samtidig giver personalet de bedste betingelser for at udføre deres job. Vi har en god normering, som giver overskud til at fokusere på udvikling og nærvær.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal søge stillingen, så kontakt Tilbudsleder, Claus Zangger Hansen på tlf. 61952049.
Ansøgningsfrist d. 15. oktober
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2355661)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Altiden - Socialområdet, Tuborgvej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910128