I går klokken 16.15 anmeldte en 88-årig mand fra Græsted et bedrageri til politiet. Den ældre mand blev telefonisk kontaktet af en person, der påstod at ringe fra hans bank. "Bankmanden" advarede om, at den 88-årige var i risiko for at blive hacket.
Som følge af opringningen overførte den 88-årige flere store pengebeløb til det, han blev fortalt var "sikre konti". Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til bedrageren.