Græsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tyveri af dele fra trailer
Jægerspris: Mellem tirsdag klokken 18.00 og onsdag klokken 07.20 stjal en ukendt gerningsperson alle lygterne samt tre fælge, propkasse, reservehjul og bagklappen fra en trailer, som stod parkeret på Kastanievej ved et autoværksted.Påkørsel af bom
Græsted: En 34-årig mandlig bilist fra Gilleleje anmeldte klokken 07.55, at han kort forinden havde påkørt en bom ved togoverskæringen på Esbønderupvej. En patrulje kørte til stedet, og da bommen spærrede vognbanen, blev en tekniker tilkaldt. Klokken 09.13 var bommen blevet fjernet, så passage igen var muligt. Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade.Færdselsuheld
Stenløse: På Damvadsvej ved Svinemosevej skete der klokken 08.45 et færdselsuheld, som involverede en 32-årig mandlig bilist fra Kastrup og en 17-årig mandlig cyklist fra Stenløse. I forbindelse med uheldet slog cyklisten hovedet og armen og blev derfor kørt med ambulance til hospitalet for behandling af sine skader. Færdselsuheldet skyldtes formentlig, at bilisten overtrådte sin vigepligt på stedet.Forsøg på tyveri fra møntautomat
Kgs. Lyngby: Klokken 09.42 blev det anmeldt, at møntautomaten i en vaskekælder på Sorgenfrigårdsvej var blevet forsøgt opbrudt af en ukendt gerningsperson omkring klokken 09.30. En patrulje kørte til stedet for at undersøge forholdet nærmere, men der blev i den forbindelse ikke truffet nogen, som kunne sættes i forbindelse med hændelsen.Ukendt mand i have
Ølsted: En 56-årig kvinde anmeldte klokken 11.41, at hun klokken 02.30 var vågnet ved, at en ukendt mand gik rundt i hendes have på Frihedsvej. Manden, som havde forsøgt at tage fat døren ind til et skur på grunden, skyndte sig af forlade stedet, da kvinden råbte ham an. Manden beskrives som værende ca. 185 cm høj og iført mørkt tøj.Mand udgav sig over telefon for at være fra politiet
Hellerup, Gilleleje og Holte: En 71-årig kvinde fra Hellerup anmeldte klokken 11.57, at hun et kvarters tid tidligere var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra politiet. Han påstod, at han var i besiddelse af kvindens pas og flere andre genstande, og at han havde brug for hendes hjælp til at opklare, hvordan tingene var blevet stjålet. Kvinden fattede mistanke til manden og bad derfor om at tale med hans chef, og herefter lagde han på.Også en 73-årig kvinde fra Gilleleje blev onsdag kontaktet af en mand, som udgav sig for at være fra politiet. Det skete klokken 12.50, hvor manden oplyste, at han havde en trist nyhed til kvinden, hvilket gjorde kvinden tavs. Herefter forklarede manden, at der var mange indbrud i kvarteret. Da kvinden undrede sig over den måde, manden havde indledt samtalen på, spurgte hun ind til hans navn og telefonnummer, og i den forbindelse afbrød manden opkaldet.
En 88-årig kvinde fra Gilleleje fik også et opkald fra en mand, som udgav sig for at være fra politiet. Klokken 13.10 ringede han til kvinden og spurgte ind til, hvor mange penge hun havde stående i banken, og hvor mange smykker hun ejede. Da kvinden fattede mistanke til manden, spurgte hun ind til oplysninger om ham, hvorefter han lagde røret på.
En 63-årig mand fra Hellerup anmeldte klokken 13.33, at han kort forinden var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra PET. Manden oplyste, at der var mange indbrud i området, og han derfor havde brug for at kende til den 63-åriges værdier og indholdet på hans bankkonti. Det ville den 63-årige mand dog ikke oplyse, hvorfor han lagde på og i stedet anmeldte forholdet.
En 62-årig kvinde fra Holte blev klokken 14.00 også ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra politiet. Han spurgte ind til hendes værdier i banken og derhjemme, men da kvinden bad om oplysninger på manden, lagde han på.
Nordsjællands Politi gør opmærksom på, at der den seneste tid har været flere tilfælde af, at personer udgiver sig for at være ansat i politiet med henblik på at franarre borgerne deres personlige oplysninger. Nordsjællands Politi opfordrer derfor borgerne til ikke at udlevere sådanne oplysninger til fremmede personer. Såfremt man er i tvivl om, hvorvidt er reelt er tale om en ansat ved politiet, kan man bede om vedkommendes navn og sige at man ringer tilbage. Her er det vigtigt, at man kun ringer 114 og beder om at blive viderestillet til den pågældende person. Man skal således ikke ringe retur på det telefonnummer, der ringes fra eller bliver oplyst af vedkommende.
Mistænkeligt forhold og indbrud
Birkerød: Klokken 12.10 blev det anmeldt, at tre personer netop var blevet set forlade en grund på Mosevangen i høj fart, og der var derfor mistanke om, at de kunne havde befundet sig på stedet med henblik på at begå indbrud. Patruljer kørte til stedet for at lede efter de tre personer, men ifølge vidneudsagn var de i mellemtiden stået på toget på Birkerød Station i retning mod Hillerød Station, hvor de var stået af og havde taget toget videre mod Hundested.Kort forinden var det blevet anmeldt, at der havde været indbrud i et andet hus på Mosevangen mellem klokken 10.50 og 11.55, og det kan ikke afvises, at der er en relation mellem de to hændelser. Indstigningen var sket ved opbrydning af et vindue ind til husets soveværelse, og fra stedet blev der stjålet smykker. Eventuelle yderligere stjålne genstande er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse endnu ikke oplyst.
De tre mænd beskrives som: udenlandske af udseende og ca. 175 cm. De var alle tre iført t-shirts, og derudover bar den ene et par sorte stramme bukser og en anden et par stramme jeans. Derudover medbragte de en sort rygsæk og en blå skuldertaske.
Vidste du, at Nordsjællands Politi kommer ud for at finde spor fra alle indbrud i private hjem? På den måde har vi mulighed for ved senere efterforskning at knytte en gerningsmand til indbruddet – også selvom vi ikke fanger tyven på fersk gerning.
Mand bidt af hund
Stenløse: Da en 34-årig mand fra Vanløse klokken 12.19 skulle aflevere en pakke på en adresse på Lyngevej, blev han bidt flere gange i hånden og i foden af en hund, som befandt sig i haven. En patrulje kørte til stedet, hvor hundens ejer, en 19-årig mand, blev sigtet for overtrædelse af hundeloven.Pung stjålet i supermarked
Holte: En 88-årig kvinde fra Holte anmeldte klokken 12.40, at hun mellem klokken 10.30 og 11.00 havde fået stjålet sin pung, mens hun handlede i Kvickly i Holte Midtpunkt. Pungen havde ligget i kvindens trolley, og da hun skulle betale, opdagede hun, at pungen var blevet stjålet.Tyveri fra varebil
Farum: Klokken 15.06 blev det anmeldt, at der var stjålet el-værktøj fra en varebil, som havde stået parkeret på Ryttermarken mellem tirsdag klokken 18.00 og torsdag klokken 11.00. Indstigning var sket ved, at en ukendt gerningsperson skar hul ved låsen i varebilens skydedør.Brand i træterrasse
Værløse: Der indløb klokken 15.32 anmeldelse om, at der var brand i en træterrasse tilhørende et hus på Anyvej. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden blev slukket. En 30-årig mand blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, idet branden formentlig var opstået i forbindelse med afbrænding af ukrudt på stedet.Forsøg på tyveri fra taske
Humlebæk: Klokken 15.35 blev det anmeldt, at en 34-årig kvinde fra Humlebæk klokken 15.00 havde været inde i Blå Kors-butikken i Humlebæk Centret, da hun blev udsat for forsøg på tyveri. To mænd var kommet ind i butikken, og mens kvinden kiggede på en vare, stillede den ene mand, A, sig ved siden af hende og stak sin hånd ned i hendes taske. Kvinden opdagede dog, at tasken var i bevægelse, og hun råbte derfor op, hvorefter de to mænd forlod butikken.De beskrives som:
A: mand, mellemøstlig af udseende, 180-185 cm, spinkel af bygning, mørk i huden og med kort sort hår. Iført sort beskidt arbejdstøj med malerpletter. Talte engelsk.
B: mand, mellemøstlig af udseende, 180-185 cm, almindelig af bygning, mørk i huden og med kort sort hår. Iført sort beskidt arbejdstøj med malerpletter. Talte engelsk.
Tyveri af taske
Charlottenlund: På vegne af en 13-årig pige fra Charlottenlund blev det klokken 15.42 anmeldt, at pigen mellem klokken 14.30 og 15.00 havde fået stjålet sin taske, mens hun befandt sig på nordmolen ved Skovshoved Hvn. Pigen havde stillet sin taske på en bænk og havde hele tiden været i nærheden af bænken, men da hun ville tage sin taske igen, var den væk. Tasken indeholdt blandt andet mobiltelefon, hovedtelefoner, smykker, nøgler og en pung med diverse kort og kontanter.Var i besiddelse af amfetamin
Hillerød: En 50-årig kvinde fra Hillerød blev onsdag eftermiddag klokken 16.35 sigtet for t være i besiddelse af amfetamin med henblik på videresalg. Kvinden blev truffet på Dyrehavevej.Høj musik var skruet ned
Hørsholm: Klokken 17.38 kom en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik fra en bolig på Høsterkøbvej. Da en patrulje senere kom til stedet, var musikken imidlertid blevet slukket.Havde hash på sig
Frederikssund: En 20-årig mand fra Jægerspris blev onsdag eftermiddag klokken 17.44 fundet i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev truffet på Kalvøvej.Blev slået på skulderen
Charlottenlund: Onsdag eftermiddag klokken 17.46 anmeldte en 30-årig kvinde fra Charlottenlund, at hun godt en halv time tidligere var blevet slået med knytnæve på skulderen af en mand, som løb forbi hende på Strandvejen ved Knus Rasmussens Plads. Manden råbte umiddelbart inden til kvinden, at hun var en idiot og skulle flytte sig. Manden beskrives som 45-50 år, 180 cm høj og muskuløs af bygning, hvid i huden, kronraget eller skaldet. Han var iført blå shorts og en blå trøje, hvorpå der stod ”Nordea” og løb i retning mod Bellevue.Gadeuorden
Klampenborg: En 14-årig ung kvinde fra Nærum skabte med sin opførsel noget gadeuorden på Strandvejen omkring klokken 19.00. En patrulje blev sendt til stedet, og da den kom frem kunne det konstateres, at den unge kvinde var faldet til ro.Kørte uden kørekort
Helsingør: Onsdag aften klokken 19.45 blev en 22-årig kvinde uden fast adresse sigtet for kørsel uden førerret, da hun blev standset i en bil på Prøvestensvej.Måtte mægle mellem drenge
Ølstykke: En patrulje måtte onsdag aften mægle mellem to drenge og deres familier efter en episode, hvor en syv-årig dreng blev truet med kniv af en 12-årig dreng. Episoden skete på et grønt område ved Fiskene og Odins Plads klokken 21.12. Patruljen tog en meget alvorlig snak med den 12-årige og hans forældre og forestod også en mægling mellem dem og den 7-årige og hans forældre.Blev bedt om at skrue ned
Helsingør: En gruppe unge blev onsdag aften bedt om at skrue ned for musikken, da de spillede højt ved Axelhus. Anmeldelsen om den høje musik kom klokken 22.18.Biler stødte sammen
Vedbæk: To biler med henholdsvis en og to passagerer, stødte onsdag aften klokken 23.11 sammen på Vedbæk Strandvej. Her kom en 24-årig kvinde fra Charlottenlund kørende i sydgående retning, da hun mistede herredømmet over bilen og kørte frontalt ind i en modkørende bil, der blev ført af en 52-årig mand fra Valby. Den 24-årige kvinde og en 19-årig kvindelig passager blev kørt til behandling på hospitalet, mens de øvrige blev kørt til tjek. Strækningen blev åbnet for trafik igen klokken 03.07 natten til torsdag.To unge mænd sigtet for vold
Klampenborg: To unge mænd på 20 og 22 fra Hellerup og Charlottenlund blev natten til torsdag anholdt og sigtet for vold. De to kom i en diskussion med to unge kvinder ved I læ burgerbar på Dyrehavsbakken. Mændene hældte øl ud over de unge kvinder, og den ene mand slog herefter den 21-årige kvinde flere gange i ansigtet med knytnæve, ligesom han slog den 25-årige flere gange med knytnæve i ansigtet og rev hende så hårdt i håret, at flere totter røg af.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 09.-10. juni 2021