Græsted er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Værktøj stjålet fra udhus
Græsted: Fra et rum i en carport på Niels Lorentzens Vej er der mellem søndag aften klokken 21.00 og mandag morgen klokken 08.30 stjålet en græsslåmaskine samt diverse elværktøj.Var i besiddelse af hash
Frederikssund: En 15-årig ung mand fra København blev mandag formiddag klokken 11.03 sigtet for at være i besiddelse af hash med henblik på salg. Den 15-årige blev truffet Ved Kirken, hvor han udover salgsposer med hash også var i besiddelse af et større kontantbeløb. Både den unge mands forældre og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.Havetraktor stjålet
Græsted: En Husqvarna havetraktor er mellem fredag eftermiddag klokken 16.00 og mandag formiddag klokken 11.00 blevet stjålet fra en maskinhal på Holtvej.Tyv stjal penge
Allerød: En tyv stjal mandag eftermiddag klokken 14.05 de penge, som en 89-årig kvinde fra Allerød netop havde fået udbetalt i en hæveautomat hos Nordea på Banevang. Tyven har formentlig set, at kvinden hævede penge og stjal efterfølgende den pose, hvor kvinden havde kommet pengene i. Et vidne løb efter tyven, som under flugten smed posen fra sig – dog uden pengene. Tyven beskrives som mand, udenlandsk af udseende, 20-30 år, 170-175 cm høj og almindelig af bygning, brun i huden med kort, sort hår og gedeskæg. Han var i ført sort og grøn hættetrøje fra Northface, blå jeans og sort kasket.Uenighed endte med vold
Hellebæk: En uenighed om, hvorvidt en 19-årig mand fra Ålsgårde og en 21-årig mand fra Helsingør havde kørt for stærkt på Nordre Strandvej endte med, at den 19-årige blev tildelt en knytnæveslag på den ene skulder samt et lussing i ansigtet og den 21-årige blev rykket hårdt i armen af en mand, som standsede de to unge mænd. De to unge mænd skulle sætte en kammerat af på Ndr. Strandvej, og manden mente i den forbindelse, at de havde kørt for stærkt. Det mente den 19-årige og den 21-årige imidlertid ikke, og da de sagde til manden, at de ikke havde kørt for stærkt, reagerede han i følge anmeldelsen med at slå den ene og hive den anden kraftigt i armen. En 58-årig mand fra Hellebæk er i forbindelse med sagen blevet sigtet for vold.Mulig tricktyv på spil
Rungsted Kyst: Da det mandag klokken 12.15 ringede på døren hos en 92-årig kvinde på Bolbro Villavej, åbnende kvinden døren og lod den mand, som stod uden for komme ind, i den tro, at han kom fra hjemmeplejen. Manden gik imidlertid direkte ind i kvindens stue, hvor han fik øje på nogle penge, der lå på et bord. Han tog pengene og forlod boligen igen. Manden beskrives som dansk af udseende, 25-30 år, spinkel af bygning med lyst hår. Han talte dansk med accent og var iført tøj i brune og grønne farver.Havefest måtte rykke indenfor
Græsted: Politiet måtte klokken 01.44 natten til tirsdag køre til Rytterskolevej, hvor deltagerne i en havefest blev bedt om at rykke festen inden for, så de omkringboende kunne få nattero.Unge blev bedt om at dæmpe sig
Helsingør: En gruppe unge, som var samlet på Marienlyst Allé blev klokken 02.59 bedt om at dæmpe sig af en patrulje, som kørte derhen efter anmeldelser om, at de unge holdt fest og smadrede flasker.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 3. – 4. august