BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du med et værdiskabende og ansvarsfuldt job? Trives du bedst med arbejdstimer om natten? Så har vi stillingen til dig.
Fællesskab
Fællesskabet er afgørende, når vi skal være der for andre mennesker, som har brug for vores støtte. Hos os bliver du mødt af kollegaer og en ledelse, som tror på dig, din faglighed og din dømmekraft. Vi er et botilbud, hvor vi gør os umage for at skabe en aktiv hverdag med mening, og hvor livet leves – hele livet.
Vi stoler på, at din høje faglighed og ansvarsbevidsthed skinner igennem og at det kan mærkes i arbejde. Som person er du observant og opsnapper straks, hvis der sker ændringer i beboernes mentale eller fysiske helbred – så du kan give dem præcis den støtte og tryghed, de har behov for.
Derfor er det vigtigt, at du:
- Er fuld af empati og rummelighed
- Kan arbejde selvstændigt
- Har mod på at tænke kreativt og selvstændigt
- Har viden og erfaring indenfor ASF-området eller er villig til at lære
Det faglige
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og visuel struktureret pædagogik, hvor målet er at støtte borgerne i udvikling af deres sociale og kognitive færdigheder. Vi anerkender og respekterer hinandens faglighed, viden og kompetencer - vi værdsætter alle et trygt og godt arbejdsmiljø, og sammen løfter vi i flok.
Målgruppen
Målgruppen er voksne med Autisme-Spektrum forstyrrelser samt andre udviklingsforstyrrelser. Beboerne har behov for trygge og individuelt strukturerede rammer for at kunne overskue hverdagen. Beboerne har selvstændige lejligheder med adgang til fællesarealer og opholdsrum, hvilket giver den enkelte mulighed for at udfolde både individuelle aktiviteter og aktiviteter i samvær med de øvrige beboere.
Det praktiske
Arbejdstiden er fordelt på hver anden uge. Arbejdsstedet er Kirkeleddet 6, 3230 Græsted.
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejderfordelsprogram via Visma LogBuy og overenskomst med SL og FOA.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal søge stillingen, så kontakt Tilbudsleder Claus Zangger Hansen på 61952049
Stillingen ønskes besat d. 1. februar eller efter aftale. Vi inviterer løbende til samtale.
Ansøgningsfrist d. 30. december.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=24c0142b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Altiden - Socialområdet, Tuborgvej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950283