Vi udvider i afdeling Ramløse, og vi søger derfor pædagogmedhjælpere til vores heldagsskoletilbud.
Vil du være med til at lave skole og fritidsaktiviteter for alle vores herlige, søde og sjove elever, og står du modent, fleksibelt og kreativt som person, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Hvem er vi?
- Vi er en specialskoleafdeling, der ligger i naturskønne omgivelser i den lille landsby Ramløse, i gåafstand til Arresø og 10 minutters kørsel fra Helsinge.
- Vores elever er kendetegnet ved betydeligt nedsat intellektuelt funktionsniveau og markante socialkommunikative vanskeligheder.
Vi har også elever, der har brug for hjælp til egenhygiejne. - Vores elever har brug for forudsigelige hverdage, hvor vi løbende tilpasser vores undervisning og aktiviteter til deres funktionsniveau og dagsform, såvel fagligt som socialt.
- I løbet af en dag øver vi os i alt fra tal og bogstaver til hvordan man leger godt med hinanden og hvordan man kan forstå sig selv, når meget andet kan synes svært at forstå.
- Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere er tæt samarbejdende, og vi er fælles om undervisning og aktiviteter.
- Som pædagogmedhjælper tilknyttes du et fast team, men du indgår også (som vi alle gør) i den interne vikardækning ved fravær.
- Du kan læse mere om vores tilbudsbeskrivelse her.
Og du kan læse mere generelt om Horisonten på vores hjemmeside her.
Læs mere om Horisonten generelt på Home | Horisonten.
Fælles børnesyn
Vi arbejder ud fra et Fælles Børne-og Ungesyn på tværs af hele 0-18 års området. Sammen med vores Børne- og Ungepolitik er det en central del af det fundament, som vi bygger vores praksis på. Du kan læse mere her:
Fælles Børne- og Ungesyn | Gribskov.dk
Børne- og Ungepolitik
Hvem er du?
- Du kan være uddannet pædagogisk assistent, men du kan også have anden erhvervsmæssig erfaring eller uddannelsesbaggrund eller måske du ønsker et sabbatår eller to inden du skal læse videre.
Det vigtigste for os er, at du er moden, rolig og med godt humør, og at du finder glæde i at inddrage musik, natur, kreativitet, håndarbejde, håndværk, leg og fysisk bevægelse i dit samspil med børn. - Du har lyst til og mod på aktivt og selvstændigt at understøtte den undervisning og de aktiviteter, som dine lærerkolleger og pædagogkolleger har tilrettelagt og forberedt, og måske har du også erfaring eller særlige interesser, du kan byde selvstændigt ind med i forhold til meningsfulde aktiviteter for og med børnene.
- Du har lyst til og mod på at bidrage positivt til en velfungerende afdeling i god udvikling.
Det praktiske
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen og eventuelt komme på rundvisning inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Lux på telefon 72 49 63 48. Kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.
Stillingerne er til besættelse 1. juli/1. august – gerne før, hvis det er muligt for dig.
Stillingerne er på fuldtid med løn efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden er mellem kl. 7.30-16 med enkelte aftenmøder.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er 28. april, kl. 23.59.
Vi afholder samtaler 4. maj.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Horisonten, Tingbakken, 3230 Græsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1f17dde7-61e6-48c1-babf-7a8102f80630