Vil du være med til at skabe læringsglæde og stærke fællesskaber? Vi søger to faste lærere, der har lyst til at gøre en forskel for vores elever i indskolingen og mellemtrinnet.
På Gribskolen tror vi på, at gode relationer og faglig nysgerrighed går hånd i hånd. Vi er åbne for forskellige fagkombinationer – det vigtigste er, at du brænder for at skabe trygge rammer og meningsfuld undervisning, hvor elevernes potentiale kan udfolde sig.
Om Gribskolen
Gribskolen er en skole med omkring 400 elever fordelt på to matrikler. Vi er i spændende udvikling og arbejder med at skabe en ny fortælling om, hvad en skole kan være. Vi udfordrer traditionelle strukturer og skaber rum for, at lærere kan tage ejerskab over deres undervisning og være med til at forme skolens fremtid.
Vi tror på, at et stærkt fællesskab, et positivt læringsmiljø og et tæt samarbejde mellem lærere er afgørende for at skabe de bedste rammer for vores elever.
Vi arbejder ud fra et Fælles Børne-og Ungesyn på tværs af hele 0-18 års området. Sammen med vores Børne- og Ungepolitik er det en central del af det fundament, som vi bygger vores praksis på. Du kan læse mere her:
Fælles Børne- og Ungesyn | Gribskov.dk
Børne- og Ungepolitik
Vi tilbyder
- En arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og trivsel er i højsædet
- Mulighed for at være med til at forme en skole i bevægelse med selvstyrende afdelinger
- Et stærkt og støttende kollegaskab med fokus på sparring og vidensdeling
- En åben og anerkendende dialog, hvor vi udvikler os sammen som professionelle
Vi håber, du
- Er uddannet lærer og har lyst til at undervise i indskoling/mellemtrin
- Er engageret og relations stærk med fokus på elevernes faglige, sociale og personlige udvikling
- Har en positiv tilgang og ser muligheder i samarbejde og medbestemmelse
- Trives i en dynamisk organisation, hvor vi skaber forandring og udvikling sammen
Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. marts 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der er indgået en lokalarbejdstidsaftale mellem Gribskov Kommune og Danmarks Lærerforening Halsnæs-Gribskov.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere, kan du kontakte afdelingsleder Eydna Vidtfeldt på 72 49 90 54 eller skoleleder Irdi Nolsøe på 72 49 61 32.
Ansøgningsfrist og samtaler
Der er frist for ansøgning onsdag 7. januar 2026.
Samtalerne afholdes tirsdag 13. januar 2026.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'. Vedhæft ansøgning og relevante bilag.
Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gribskolen, Græsted Stationsvej, 3230 Græsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f5aecaed-3a2e-45b2-92bc-a0b6498f2324